Quantcast
Channel: Smag Aarhus
Viewing all articles
Browse latest Browse all 3117

6 steder med dampende suppe

$
0
0

GUIDE: Efterår er lig med suppevejr, men hvis du er til andet end Mou fra fryseren, hvor skal turen så gå hen? Lad Smag Aarhus guide dig til byens bedste bud på den flydende kost.

Alt i supper
Supperiet, Aarhus Central Food Market, Sankt Knuds Torv 7-9, 8000 Aarhus C

Man får som suppeelsker (grænsende til fanatiker) lyst til at råbe “halleluja” ved nyheden om, at Supperiet den 1. september har slået sig ned på madmarkedet Aarhus Central Food Market. Meget bedre kan timingen ikke blive inden de kolde efterårsmåneder står for døren, og indtil videre har udvalget ikke været til at klage over. Med smagen af friske råvarer og en produktion i den gamle præstegård i Hundslund ved Horsens disker Supperiet op med både veganske, proteinrige samt fedtfattige supper. Særligt har stedet høstet roser for deres kylling/karry-suppe, mens vi også kan anbefale grøntsagssupperne på gulerod eller kartoffel, som smager ægte hjemmelavet. Prisen for en portion er 70 kroner, og dertil kan du vælge forskellige slags toppings og brød. Skulle du ikke være sulten i det sekund, du står foran disken, tilbyder Supperiet også portioner på frost, som du kan tage med hjem til aftensmadsbordet. Velbekomme!

Den hypede
Indo, Vestergade 47, 8000 Aarhus C

Hvis du ikke allerede vidste det, så gemmer der sig i Vestergade en lille perle af en asiatisk restaurant. Indo serverer blandt mange andre lækre retter den hypede suppe ramen – ja den, som over fire millioner billeder på Instagram er tagget med. Portionerne kommer i både stor og lille udgave og består af svinekød, pocheret æg, stegt bacon, løg, forårsløg, springløg, wakame tangsalat, tørret nori tang, dampede bønnespirer og bambusskud. Lyder det mystisk, synes du? Bare prøv det! Har du i øvrigt lyst til at prøve flere ting fra menukortet, er det heldigvis intet problem. Indo kører med konceptet social dining, hvilket giver god mulighed for at deles om en masse forskellige retter. Desuden går stedet meget op i, at menuen er asiatisk med et twist af Europa – derfor kan du godt forvente danske sæson-råvarer i retterne. Det tjener som god inspiration, hvis du gerne vil have en mere orientalsk feeling i hjemmekøkkenet.

Helt i fisk
Mefisto, Volden 28, 8000 Aarhus C

I det fine kvarter med fornavnet Latiner finder du en Aarhus-perle af en restaurant: Mefisto, som særligt specialiserer sig i fisk. Derfor er det intet under, at byens bedste fiskesuppe skal spises her. Lovprisningerne er mange, og flere besøgende fremhæver netop fiskesuppen som en must eat-ret, hvis du svinger de shoppetrætte stænger ind forbi. Restauranten lover havfriskt fyld i fiskesuppen, som både indeholder skaldyr og fisk, og så kommer den med aioli og croutoner on the side. Hele herligheden kan indtages i Mefistos super hyggelige, små lokaler – og skulle du være suppetrængende, men måske ikke så pjattet med skaldyr, så findes der også råd for det. Stedets Mefisto-menu byder nemlig på en brøndkarsesuppe med flager af torsk. Inden du vild af begejstring kaster dig i overtøjet, er der lige et lille ben i fileten, som du skal have med: Bordreservation er en god ide, hvis du gerne vil prøve stedet “by night.”

Den asiatiske
Pho C&P, Sønder Allé 14, 8000 Aarhus C

Når de asiatiske abstinenser bliver lidt for voldsomme, og en chinabox ikke lige er det, du drømmer om, så er Pho C&P svaret. Med et bredt udvalg af klassiske vietnamesiske retter kan sulten blive stillet i veltilberedte, grøntsagsfyldte retter. Særligt én vietnamesisk ret kender de fleste til: Pho. Risnudelsuppen med oksekød eller kylling, brede risnudler og klar suppe plus diverse grøntsager. Og Pho C&P tilbyder hele syv forskellige varianter, hvor den klare base af suppe er marineret med et lille twist af kanel, stjerneanis og sort kardemomme. Portionerne befinder sig i kategorien ”meget for pengene,” og til maden kan du bestille en vietnamesisk øl, så oplevelsen af at sidde på en fortovscafé i Hanoi er nærmest fuldendt. Vi anbefaler at starte måltidet med en frisk sommerrulle og lade hovedretten bestå af en portion PHỞ TÔM med veltilberedte rejer, forårsløg, løg, koriander, sød basilikum, bønnespirer og lime.

Den klassiske
Suppestegogis, Åboulevarden 82, 8000 Aarhus C

Det lyder unægtelig som menuen til et middagsselskab, Maude Varnæs kunne have planlagt i Matador. Og selvom Suppestegogis på Åboulevarden serverer meget andet end navnet antyder, vil vi alligevel denne gang have fokus på de fem første bogstaver. Suppe. Den klassiske forret i Matador-kredse, men ikke hos Suppestegogis, der har flere udgaver på menuen som selvstændige hovedretter. Det aktuelle menukort byder på suppe med tomat og chili til 89 kroner samt spicy gulerod eller syrlig græskar til 92 kroner. Be warned: Alle tre supper skulle give lidt sved på panden. Som en ekstra bonus er supperne tilberedt uden brug af æg, mælk eller gluten, og så er hele herligheden økologisk, ligesom den rosmarinbolle, supperne eskorteres af. Hvis du er tilhænger af at blande varmt og koldt – eller bare elsker is, bevares – kører Suppestegogis desuden med et bredt udvalg af ganegode, hjemmelavede is.

Suppe ad libitum
Café Gaya, Vestergade 43, 8000 Aarhus C

Økologisk, bæredygtigt, vegetarisk. En masse flotte buzzwords, som samlet næsten lyder for godt til at være sandt. Men alle tre ting går op i en højere enhed i en lille baggård på Vestergade, hvor Café Gaya har til huse. Og de har noget, som mange veganere og vegetarer sukker efter: Buffet. For hvorfor er det nu lige, at udvalget kun kan variere, hvis der er kød involveret? Sådan er det ikke hos Café Gaya, hvis aftenbuffet har et stort udvalg af vegetariske retter, som også er overvejende veganske, heriblandt stedets supper, som altså kan spises ad libitum. Afhængigt af årstiden serveres der blandt andet græskarsuppe eller rødbedesuppe, som stikker lidt ud fra det udvalg, du måske ellers er vant til på suppefronten. Aftenbuffeten kan fås for 159 kroner og akkompagneres godt af en hjemmelavet smoothie som Acai Omega eller C-vitamin bomben. Naturligvis kan du også købe en portion suppe for sig selv til 75 kroner inklusiv speltbrød.

Indlægget 6 steder med dampende suppe blev vist første gang den Smag Aarhus.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 3117

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine