Bar Plata åbner i dag fredag den 23. november klokken 17 i nye lokaler på Klostertorvet 5.
Har du været på udkig efter et sted med lækre cocktails, hvor du også kan få god mad til sent ud på aftenen? Så skal du kigge forbi Bar Plata, der i dag fredag den 23. november byder velkommen i nye omgivelser på Klostertorvet 5. Det skriver Bar Plata på Facebook.
Bar Plata har siden 2016 haft hjemme på CANblau Tapasbar, men bliver nu en kombineret cocktailbar og restaurant, der som noget særligt serverer mad indtil midnat. Menuen bliver sæsonbestemt, og Bar Platas cocktails vil også være inspireret af sæsonen.
Bar Plata rykker ind i fiskerestauranten PiLKs gamle lokaler og har åbent fra klokken 17 til 00 fra tirsdag til torsdag, mens køkkenet lukker klokken 23. Om fredagen har Bar Plata åbent fra klokken 17 til 02 og lørdag fra klokken 12 til 02, og køkkenet lukker begge dage først klokken 00. Du finder mere information om Bar Platas åbning på hjemmesiden her.
Indlægget Mad til midnat: Bar Plata slår dørene op i nye lokaler blev vist første gang den Smag Aarhus.