På den peruvianske café LIMA i Guldsmedgade kan du få caféens bestsellere til 75 kroner.
Er du til peruviansk mad? Så har du måske været forbi LIMA i Guldsmedgade, som serverer eksotisk mad og drikke fra det sydamerikanske køkken.
For nylig har caféen udvidet menukortet med to nye retter: peruviansk marineret kylling med ris, salsa og avocadocreme og den veganske peruviansk marinerede og soltørrede tomater, champignon, rød peber, oliven, salsa og avocadocreme.
“Vi har solgt de to retter i en halvanden måneds tid nu, og vi kan konstatere, at det er vores bedst solgte retter. Både som takeaway og her i caféen til frokost og aftensmad,” siger ejer af LIMA Aarhus, Martin Juel Iversen.
Begge retter får du til 75 kroner, og caféen giver 15% i rabat til studerende.
Hos LIMA kan du blandt andet få morgenmad, sandwiches, empanadas og klassiske sydamerikanske retter som ceviche samt cocktails. Du kan læse mere om LIMA her.
Indlægget Smag på Peru: Populære nyheder hos LIMA blev vist første gang den Smag Aarhus.