Quantcast
Channel: Smag Aarhus
Viewing all articles
Browse latest Browse all 3105

10 skarpe til Jacob Bundsgaard

$
0
0

INTERVIEW Han er borgmester i Aarhus Kommune, men hvor spiser Jacob Bundsgaard, når han går ud i byen? Og hvad er hans livret? Vi har spurgt ham.  

Af Lisa Nordbo Fiil

I fire år har der stået ’Jacob Bundsgaard’ på døren til borgmesterens kontor på Aarhus Rådhus. Den 39-årige familiefar er født og opvokset i byen, hvor han også tog sin universitetsuddannelse i statskundskab. Men kommer den ægte aarhusianer nogensinde uden for de træbeklædte gange og haller på rådhuset? Læs her, hvordan Jacob Bundsgaard bruger Aarhus som gastronomisk by.

På hvilken aarhusiansk restaurant har du senest spist?
Restaurant Pondus, og det levede helt op til forventningerne. Jeg forstår godt deres Bib Gourmand.

Hvad er dit yndlings-takeawaysted i Aarhus?
Må jeg svare Havnens Perle her? For der kom jeg en del som ung, men indrømmet, i dag er jeg (og familien) nok mere til tyrkisk mad fra Saray Kebab i Hasle eller pizzaer fra Jerry’s i Aarhus N.

Hvor tager du hen i Aarhus for en virkeligt god kop kaffe?
Alle andre steder end rådhusets automatkaffe. Den er virkeligt ikke noget at råbe hurra for. Derudover har jeg svært ved at pege på et enkelt sted. Der er virkeligt mange dygtige baristaer i Aarhus, og mange kaffebarer.

Hvilket spisested i Aarhus ville du ønske, at kun du kendte til?
Jeg tvivler på, at nogen restaurant kunne basere deres omsætning på mig alene, så det ville næsten være synd, og i øvrigt glæder jeg mig meget over, at den aarhusianske madscene stortrives. Det er ret imponerende, hvad der er sket de sidste år, og så må vi leve med, at der somme tider er ”alt optaget”.

Hvad er det mest oversete sted at spise i Aarhus lige nu?
Nu kan man ikke rigtigt kalde Restaurant Ét for overset, men jeg føler stadig, de blev forbigået af Michelin i foråret. De leverer virkeligt skarpt og præcist, men der kunne også nævnes så mange andre, der gør det godt. Listen over gode restauranter i Aarhus er nærmest uendelig.

Hvad savner Aarhus på den gastronomiske front?
Indtil for kort tid siden ville jeg have svaret Michelin-stjerner, for den anerkendelse har Aarhus virkelig savnet og vores bedste restauranter så rigeligt fortjent. I dag tror jeg bare, jeg vil sige stjerne nr. 2 til Wassim Hallal og Restaurant Frederikshøj.

Hvad køber du, hvis den skal stå på gastronomisk forkælelse derhjemme?
Lammekød er helt fantastisk, og Bazar Vest et fantastisk sted at købe det. Og så får jeg altid afsindig lyst til at lave mad, når jeg går rundt i alle duftene derude. Bazaren er i det hele taget en oplevelse for alle sanser og et godt sted at handle. Ellers er jeg vild med skaldyr, men de skal være helt friske.

Hvad er din livret?
Velhængt oksekød og en hjemmekørt bearnaise med pommes frites og en lille grøn salat som alibi. Det er muligvis ikke vanvittigt avanceret, men lavet skarpt er det bare hamrende godt i al sin enkelthed.

Hvad er det bedste måltid, du nogensinde har fået?
En hjemmelavet krabbesuppe kogt over bål med krabber, som mine børn havde fanget, og som blev indtaget sammen med gode venner. Og det er heldigvis sket mere end én gang.

Hvilken gastronomisk oplevelse vil du gerne have i 2015, hvis du kunne vælge frit?
Jeg har aldrig oplevet det fulde og store udtræk på Restaurant Frederikshøj, så hvis der var frit valg på alle hylder, så måtte det blive det. Og hvis jeg et øjeblik tager Aarhus-borgmesterbrillerne af, så ville en aften på Henne Kirkeby Kro i selskab med Paul Cunningham være en meget tæt nr. 2.

Læs interview: 10 skarpe til Jens Folmer Jepsen
Læs interview: 10 skarpe til Ann-Christine fra Valdemarsro
Læs guide: 5 kaffebarer med killerskills

Foto: PR

Indlægget 10 skarpe til Jacob Bundsgaard blev vist første gang den Smag Aarhus.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 3105

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine