Quantcast
Channel: Smag Aarhus
Viewing all articles
Browse latest Browse all 3295

6 skønne smoothies i Aarhus

$
0
0

Skal den sunde livsstil have et ekstra boost? Så er her 6 sunde smoothies i Aarhus.

Slutningen af årets første måned nærmer sig, og nytårsforsætterne bliver sværere og sværere at holde. Har du også lovet sig selv at leve sundere i 2017? Vi har fundet 6 steder i Aarhus, hvor du kan købe en lækker og sund smoothie, der booster din sundhed og giver dig et ordenligt skud vitaminer uden at gå på kompromis med smagen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke?

Grønt og økologisk to go
Fika, Jægergårdsgade 47, 8000 Aarhus C

Fika betyder ”kaffepause” på svensk, men den hyggelige Café Fika i Jægergårdsgade byder på meget andet end kaffe. På menuen i det lille lokale er en række velsmagende retter med det grønne i centrum og ikke mindst hele syv forskellige smoothies til 55 kroner stykket. Med andre ord er Fika helt sikkert stedet for dig, der vil starte 2017 lidt sundere. Prøv for eksempel den vinterkrydrede med brombær, banan, soyamælk, kardemomme, lakrids, den grønne med grønkål, spinat, avocado, banan, æble, lime, ingefær eller den mere klassiske med jordbær, appelsin, banan, yoghurt og vanilje. Alle råvarer er økologiske, og caféen var den første i Aarhus, der modtog det såkaldte guldmærke i økologi. For at det ikke skal være løgn, er emballagen tilmed bionedbrydelig, hvis du tager maden med som takeaway. Som ekstra bonus er der 10 procent studierabat i hverdagene.

Sundt og sødt til togturen
Café Stiften, Banegårdspladsen 11, 8000 Århus C

Café Stiften ved Banegården byder udover velsmagende salater og sandwiches på en række forskellige juices, smoothies og ingefærshots. Caféen har hele 18 forskellige smoothies på menukortet, og de strækker sig lige fra den søde Mananas med mango, jordbær, hyldeblomst og ananas til den sunde Stiftens Mean Green med selleri, citron, kål, ingefær og æble, der med sikkerhed giver dig det vitaminboost, du har brug for! Du kan få en lille med en halv liter til 44 kroner eller en stor til 51 kroner. Er du mere til milkshakes, tilbyder Stiften også en lidt sundere version. Deres shakes er lavet på en fedtfattig vaniljemælk, og du kan vælge mellem tolv forskellige slags. De er lavet med forskellige frugt, kokos, lakrids og chai, og skulle det hele blive en tand for sundt, kan du vælge at få flødeskum for 5 kroner ekstra. Enjoy!

Klassikeren i Badstuegade
Juice Stop, Badstuegade 4, 8000 Århus C

Siden 1996 har Juice Stop i Badstuegade presset frisk juice og smoothies til aarhusianerne, og juicebaren var ifølge ejeren Dorte Drachmann den første med friskpresset juice i Aarhus. Siden har hun udbredt konceptet gevaldigt, så Juice Stop i dag også har juicebarer i Risskov og på Strandbaren i Aarhus Ø. Dorte og Co. har fem forskellige smoothies på menukortet, og de er lavet med enten øko-yoghurt, øko-mandelmælk eller kokosmælk. Prøv for eksempel den grønne #16 med avokado, spinat, banan og æble eller tropiske #17 med mango, ananas, æble og appelsin. Smoothierne fås i tre størrelser til henholdsvis 40, 50 og 60 kroner. Hvis det ikke er sundt nok for dig, kan du købe et ekstra boost med hørfrøolie, hampeprotein, spirulina eller hyben for 10 kroner. Dorte Drachmann holder i øvrigt jævnligt foredrag, hvis du vil vide mere om juice og sundhed.

Shakes og salater på farten
Ffood, Vesterbro Torv 8, 8000 Aarhus C

Sandvichbaren FFood på det trafikerede Vesterbro Torv serverer friske sandwiches, lækre salater, juices og shakes til få penge. Med andre ord et perfekt sted, når du skal have noget sund og lækkert med på farten. Deres smoothies under navnet shakes er måske ikke i den sundeste ende af skalaen, men kombinér den med en lækker salat eller en sandwich, og så er frokosten i hus. Stedets shakes fås med jordbær eller banan eller den syndige version med vanilje og chokoladestykker. En lille koster 40 kroner, og en stor koster 50 kroner. De anbefalelsesværdige sandwiches fås til 45 kroner med alt fra klassikere som kylling og bacon til tun og chipotle, som alle laves med babyspinat og tomat i groft, lyst eller rugbrød. Eller prøv en kyllingesalat med babyspinat, tomat og Læsøsaltede mandler. Samme salat fås med laks i stedet for kylling eller i en vegetarudgave, alle til en fair pris på 50 kroner. Og så er den madpakke vist også i hus!

Smoothies og tapas i Frederiks Allé
Dania, Frederiks Allé 60, 8000 Aarhus C

Det hyggelige takeawaysted Dania, der ligger på Frederiks Allé ved jernbanebroen, har fem forskelige smoothies på kortet. En lille koster 30 kroner og en stor koster 40 kroner, så her kan alle være med. Alle deres smoothies er frugtbaserede, så det er ikke her, du finder den grønne version. Til gengæld kan du blandt andet vælge mellem klassikeren med banan, jordbær og appelsinjuice eller prøve en lyserød med hindbær, jordbær, ananas, banan og appelsinjuice. Skal det være lidt grønnere, anbefaler vi den såkaldte Green Juice, der består af spinat, æble, lime og ananas, og som er dejlig frisk og forførende lækker. Mums, det er godt. Har du brug for noget mad til din smothie, anbefaler vi en af de veltilberedte sandwiches, som du kan få lavet præcist, som du vil have dem. Vi er fans af den franske sandwich med røget skinke, mayonnaise, cornichoner, salat og sennep i groft ciabattabrød til 45 kroner. Velbekomme!

Eksotiske frugter i Nørregade
Com Viet, Nørregade 8-10, 8000 Århus C

Den vietnamesiske restaurant Mekong i Nørregade 8-10 har fået en makeover og lyder nu navnet Com Viet. Restauranten i lokalerne byder i lighed med forgængeren på masser af vietnamesiske retter, og på drikkekortet finder du en række smoothies med lækre, eksotiske smagskombinationer, du med næsten sikkert ikke finder andre steder. Prøv for eksempel en Com Viet special med ananas, mango, appelsinsaft og kokosmælk. Eller hvad med en lysegrøn smoothie med avocado og mungbønner? Du kan også vælge en ren Guanabana-smoothie. Guanabana er en stor, saftig frugt med hvidt frugtkød, der smager af jordbær, vindruer og kanel. Com Viet kombinerer den også med vanilieis. Mums! Hvis du vil have noget at spise også, kan du eksempelvis sætte tænderne i oksekødsuppen pho eller stegte ris med rejer, pølser, æg og grøntsager. Hvis du er studerende, får du 10 procents rabat.

Indlægget 6 skønne smoothies i Aarhus blev vist første gang den Smag Aarhus.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 3295

Trending Articles


Jav Uncensored - Tokyo-Hot k1088 Manami Sakuma


Lowcarb fiskeburger i broccolibolle


Kirisame Marisa (Touhou)


Di: stefano


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Arsene Lupin III Laugh (Arsene Lupin III)


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Fujimoto Miki Cheri


Anders Agger i Herstedvester