Quantcast
Channel: Smag Aarhus
Viewing all articles
Browse latest Browse all 3104

5 brilliante bistroer i Aarhus

$
0
0

GUIDE Hvor går du hen, hvis du vil have moules marinières, steak frites og confit de canard i topklasse? Vi har fundet 5 brilliante bistroer i Aarhus. 

Af Mikkel T. Krogh

Det er mange år siden, at bistrobølgen gjorde sit indtog på den danske restaurantscene, og i Aarhus er vi kommet godt med. Bistrobegrebet dækker som bekendt over en mindre, uformel restaurant med simpel mad til moderate priser, og i Aarhus finder du de franskinspirerede spisesteder over hele byen. Vi har spist os igennem de forskellige muligheder og giver dig her vores bud på byens skarpeste bistroer lige nu.

Feel good-stemning på Jægergårdsgade
Klassisk Bistro & Vinbar, Jægergårdsgade 65, 8000 Aarhus C 

”Undgå stress – tag på Bodega 65”. Sådan lød sloganet tidligere for værtshuset på Jægergårdsgade 65, men så tog den kokkeuddannede Søren Andreasen over og startede en kombineret bistro og vinbar i det lille værtshuslokale. Ind kom en ladning genbrugsmøbler og et par sylespidse kokke, and the rest is history. Klassisk 65 har en hjemlighed, intimitet og atmosfære uden sidestykke og er i dag legendarisk på den aarhusianske gourmetscene. Du har ikke fået en god Rhone, før du har fået den her. Og du får definitivt stadig ikke stress, selvom støjniveauet kan være højt. Vil du have bobler? Så finder tjeneren sablen frem og åbner din flaske på fortovet foran bistroen. Vinkortet er omfattende, og maden er fransk med fransk på. Du kommer ikke uden om tataren, og den flamberede peberbøf er et must. Klassisk 65 vandt i foråret prisen for årets feel good-oplevelse i spiseguiden White Guide og tiltrækker, udover madører en masse, kendisser i en lind strøm. Er det ikke Anders W. Bertelsen derovre?

Knivskarp cuisine på havnen
Restaurant ET, Europaplads, 8000 Aarhus

Fransk cuisine i Aarhus bliver ikke skarpere end på Restaurant ET, der ligger ved Europaplads over for det nye Dokk1. Vi befaler dig at prøve stedets moules marinieres, sneglene med en smag af Bourgogne eller oksetataren opkaldt efter kokkeikonet Michel Michaud, for ikke at tale om den mundvandsdrivende confit de canard eller klassikeren creme brulee, der laves med polynesisk vanilie. Priserne er særdeles rimelige, ikke mindst hvis du kommer til frokost, hvor eksempelvis moules marinieres eller en klassisk fiskesuppe fås for 128 kroner. I glasset skal du naturligvis have franske dråber, og her er det 18 sider store vinkort med spiseguiden White Guides ord ”komplet fransk, dybt, systematisk og særligt stærkt på Bourgogne, Bordeaux og Rhone plus Champagne”. Bag den toptunede bistro står Morten Sandvej og Lars Eiskjær, og restauranten vandt i 2011 Den Danske Spiseguides pris for Årets Bistro/brasserie. Spisestedet er desuden omtalt som et af blot to aarhusianske spisesteder i den seneste udgave af den amerikanske restaurantbibel Where Chef’s Eat.

Autentisk stemning i Latinerkvarteret
Oli-Bistro, Mejlgade 41, 8000 Aarhus C

Er det ved at være sidst på måneden, er den lille bistro Oli-Bistro i hjertet af Latinerkvarteret et godt bud på bistrolækkerier til en billig penge. Bag stedet står den navnkundige franskmand Olivier Miens, der også ejer den franske takeaway Oli-Gak 20 meter længere ude ad Mejlgade og i tidernes morgen har ejet det ligeledes SU-venlige spisested Sct. Oluf. Oli-Bistro byder på klassiske retter fra det franske landkøkken, som du kan sætte tænderne i for blot 135 kroner for 2 retter eller 145 kroner for tre retter fra dagskortet, oplagt sammen med et glas vin til 35 kroner eller en flaske for 135 kroner. Indretningen i det som regel propfyldte spisested er med rødternede duge, små borde, rustikke stole, vinflasker på alle hylder og blafrende stearinlys som taget ud af Paris, og det lille sted tiltrækker alt fra forretningsrejsende til studerende på date. Downsiden kan være en, skal vi sige, temperamentsfuld betjening og en hektisk stemning, men tag det som en oplevelse. Vive La France!

Klassikere with a twist ved teatret
Slinger Bistro, Skolegade 5, 8000 Aarhus C

“Vi har fra dag ét haft stor fokus på, at Slinger Bistro ikke skulle være som de andre fantastiske brasserier og bistroer i Aarhus eller resten af Danmark,” sagde restaurantchef Ann Karina Juul Hansen fra Slinger Bistro før ferien, hvor bistroen blev nomineret til prisen som Årets Bistro/Brasserie 2015 af Den Danske Spiseguide. Vi krydser fingre for en velfortjent pris til det uformelle spisested, der ligger i toppen af Skolegade lige ved Aarhus Teater. Menukortet er ikke mere anderledes, end at det byder på klassikere som oksetatar, kammuslinger, fladfisk, steak béarnaise og creme brûlee, der alle serveres with a twist. Crème brûlee’en er for eksempel peppet op med havtorn, kammuslingerne har fået et skud tamari, og fisken serveres i selskab med den japanske citrussauce ponzu. Du kan købe ala carte eller gå all in med en tastingmenu, der fås fra tre retter for 268 kroner til 440 kroner for seks retter. Ann Karina Juul Hansen har i øvrigt en fortid som vinhandler på Trøjborg, så dråberne i glasset fejler heller ikke noget.

Funky neo-bistro på Frederiks Allé
Restaurant Hærværk, Frederiks Allé, 8000 Aarhus C 

Siden Restaurant Hærværk åbnede på Frederiks Allé sidste år, har den ikke bare fået en Bib Gourmand i Michelinguiden, men også masser af ros i Børsen, Jyllands-Posten, Gastro og senest Politiken, der i sin anmeldelse kastede fire hjerter til Aarhus og beskrev spisestedet som en “neo-bistro” i stil med de københavnske Gorilla og Pluto. Forvent med andre ikke en traditionel parisisk bistro i de rå lokaler, der præges af et stort modningsskab til kød for enden af rummet. De tre unge ejere Michael Christensen, Mads Schriver og Rune Lund Sørensen, der blandt andet har Frederikshøj på CV’et, går kompromisløst til værks og satser benhårdt på ultralokale råvarer fra mindre producenter, naturvin og en ny menu fra dag til dag. Prisen er 350 kroner for 5 retter, take it or leave it, men så får du med garanti også noget af den mest funky gastronomi i Aarhus lige nu. Og høj rock’n’roll i højtalerne, naturligvis. Restauranten er nomineret til Årets Særpris 2015 i bistrokategorien i Danske Madanmelders årlige prisuddeling den 20. september.

Læs guide: 5 forrygende fish ‘n’ chips i Aarhus
Læs guide: 5 sublime steak frites i Aarhus
Læs guide: 5 aarhusianske vinbarer to die for

Foto: Slinger Bistro

Indlægget 5 brilliante bistroer i Aarhus blev vist første gang den Smag Aarhus.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 3104

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine