Når det kommer til frokost, er smørrebrød altid et sikkert valg! Mange restauranter og caféer laver deres egen fortolkning af den populære frokostfavorit, så der er altid noget nyt at prøve. Her guider vi til ti formidable frokoststeder, hvor du kan få lækker smørrebrød i Aarhus.
Læs også: 5 steder med smagfuld frokost i Aarhus
Restaurant Klokken – Smag på det klassiske danske køkken

Hos Restaurant Klokken kan du få alle de klassiske retter, som ligger danskernes hjerter nær; stegt flæsk, bøfsandwich og selvfølgelig smørrebrød! Udvalget er bredt og byder på noget for enhver smag. Du kan blandt andet få kartoffelmadder, rødspættefilet og roastbeef. Der er gjort noget ud af enhver bid, og det kan smages!
Pris: 85-95 kr. pr. styk eller en frokostmenu til 235-285 kr.
Adresse: Mindegade 6, 8000 Aarhus C
Den Lille Kro – Klassisk smørrebrød i Aarhus

Et andet populært sted, hvis du leder efter dansk mad i Aarhus, er Den Lille Kro. Her kan du selvfølgelig også nyde højtbelagt smørrebrød til frokost. Prøv Christiansøpigens som består af 3 styks sildefilet, krydderfedt, kapers, løgringe, dild og karse, samt et halvt, bagt æble med karry. Ellers kan du blandt andet få ribbensteg, rødspættefilet og gravad laks.
Pris: 89-125 kr. pr. stk.
Adresse: Nørre Allé 55, 8000 Aarhus C
Åland Café – Lækker smørrebrød i Jægergårdsgade

Hvis du befinder dig på Frederiksbjerg, er Åland i Jægergårdsgade et sikkert valg til en lækker frokost. Her er hyggelig stemning og klassisk café-mad af høj kvalitet. Hvis du vil have smørrebrød til frokost, kan du selvfølgelig få alle klassikerne som hønsesalat, rejemad og avokadomad. Tag plads ved et bord ud til gaden eller i gården om sommeren, eller nyd varmen indendørs om vinteren.
Pris: 1 stk. 99 kr., 2 stk. 189 kr.
Adresse: Jægergårdsgade 9, 8000 Aarhus C
Panenka – Klassisk smørrebrød i Aarhus

Hos Panenka tilbyde de nogle af de allerbedste klassikere, som eksempelvis den velkendte æg/rejer og paneret fiskefilet med remoulade og frisk citron. Ellers kan du glæde dig til et smørrebrød med flæskesteg og rødkål eller ålerøget skinke. Og for det ikke skulle være nok, så får du frokosten til en rigtig fin pris.
Pris: 70 kr. pr. stk.
Adresse: Frederiksgade 35, Aarhus C
Restaurant Pinden – Smørrebrød til gode priser

Restaurant Pindens historie kan spores helt tilbage til 1849. Smørrebrødet er nyere, men traditionerne holder de fast i. Du kan få lidt af hvert på Restaurant Pinden. Menukortet byder blandt andet på nogle af de klassikere, som vi kender så godt: Æg og rejer, roastbeef, rullepølse og smørstegt fiskefilet.
Pris: 55 kr. pr. stk.
Adresse: Skolegade 29, 8000 Aarhus C
Langhoff & Juul – Hjemlig hygge på Guldsmedgade

Hos Langhoff & Juul på Guldsmedgade kan den hjemlige hygge mærkes så snart du træder ind ad døren. Levende lys blafrer på de rustikke træborde, belysningen er dæmpet, og indretningen er et mix af designklassikere og vintage. På frokostmenuen finder du højbelagt smørrebrød, der – heldigvis – ligger meget langt fra den rugbrødsmad, du måske ville have smurt i dit eget køkken. Lige nu kan du for eksempel sætte tænderne i rørt tartar på okseinderlår og confiteret kartoffel med bernaisemayo og syltede græskar.
Pris: 1 stk. 135,- / 2 stk. 198,- / 3 stk. 248,-
Adresse: Guldsmedgade 30, 8000 Aarhus C
Restaurant Kohalen – En af byens ældste restauranter

Restaurant Kohalen serveret klassisk dansk mad i mere end 100 år, og de er dermed en af byens ældste restauranter. Til frokost kan du også her sætte tænderne i udødelige frokostklassikere såsom smørrebrød med leverpostej eller Dyrlægens Natmad. Hvis du er modig, kan du også bestille uspecificeret smørrebrød til 98kr. pr. stk.
Pris: 108 kr. pr. styk
Adresse: Jægergårdsgade 164A, 8000 Aarhus C
Skovmøllen – Smørrebrød ved Moesgaard og på Aarhus Ø

I det skønne skovområde ved Moesgaard ligger Skovmøllen, hvor køkkenet har danske madtraditioner med fokus på gode og lokale råvarer. Restauranten har åbnet et lille sted på Aarhus Ø, hvor du kan nyde samme lækre mad med udsigt over bugten. På frokostmenuen finder du de mest kendte stykker smørrebrød med alt fra dyrlægens natmad, smørstegt rødspætte og rørt tatar.
Pris: 110-115 kr. pr. styk
Adresse: Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg og Irma Pedersen Gade 180C, 8000 Aarhus C
Gårdcaféen – Hyggelig stemning og smørrebrød i Latinerkvarteret

På Gårdcaféen i Latinerkvarter står de klar med god caféstemning og smørrebrød lavet på de bedste råvarer alle ugens dage. På menuen finder du et bredt udvalg af alle de klassiske smørrebrød. Du kan blandt andet gå ombord i favoritter som sild, æg og rejer, fiskefilet og frikadelle.
Pris: 74 kr. pr. stk. eller tallerken med 3 uspecificerede stykker til 195 kr.
Adresse: Studsgade 6B, 8000 Aarhus C
Restaurant Kalas – Et anderledes bud på smørrebrød i Aarhus

Endnu et lækkert sted at få smørrebrød i Jægergårdsgade er på Restaurant Kalas. Her er maden inspireret af det klassiske, danske køkken men med et anderledes twist på de traditionelle retter. Det gælder også smørrebrødet, hvor der er kræset om maden ned til mindste detalje, og alle råvarer er af høj kvalitet. Udvalget af smørrebrød hos Restaurant Kalas er stort, så der er virkelig noget for enhver smag. Her kan du vælge mellem alt fra adskillige slags sild, rødspættefilet, roastbeef og hønsesalat.
Pris: 85-168 kr. pr. stk.
Adresse: Jægergårdsgade 77, 8000 Aarhus C
Indlægget Smørrebrød i Aarhus: 10 formidable frokoststeder blev vist første gang den Smag Aarhus.