MasVino på Klosterport 4 har startet et nyt koncept, hvor du hver torsdag til og med oktober kan få fem retter tapas og 5 glas vin for 500 kroner.
Er du vild med tapas og god vin? Så skal du kigge forbi MasVino på Klosterport 4. I august, september og oktober kan du hver torsdag komme ned på MasVino og få 5 retter tapas med en vinmenu til for 500 kroner.
”Vi serverer vine, som vi selv importerer. Vi kender alle producenterne personligt, og det er rigtig god vin. Hvis der stadig er stor tilslutning til konceptet, så håber vi, at fortsætte,” fortæller Malthe Emil Bøgh Olesen, medejer af MasVino.
Blæksprutte og smørfisk
Du får fem tapasserveringer, og tallerkenen vil variere fra gang til gang. Der kan være alt fra fisk og skaldyr til grøntsager og kød. Menuen har før stået på blandt andet blæksprutte, kammusling og røget smørfisk, og den er inspireret af det nordspanske køkken. Til de fem serveringer får du 5 forskellige glas vin til, og der vil altid være bobler, rødvin, rosé og hvidvin på vinmenuen.
MasVino har åbent torsdag til lørdag fra klokken 16 til 24. Du kan læse mere om MasVino her.
Ny vegansk café slår i starten af september dørene op i Mikunas gamle lokaler på Frederiks Allé.
Er du tilhænger af vegansk mad? Så er der rigtig gode nyheder her! En ny café ved navn Melone åbner nemlig ifølge Danmarks Veganske Forening på Frederiks Alle 96, hvor de vil sælge 100 procent vegansk mad.
Du kan blandt andet smage burger, sandwich, karrysalat, hummus og grønne bøffer i burgeren. De nye ejere stammer fra Mellemøsten, hvorfor Melone også vil have retter, som er inspireret af det mellemøstlige køkken.
Melone overtager lokalerne den 1. september og regner med at åbne få dage efter. Du kan følge med i åbningen og holde øje med menukortet på Melones Facebook-side her.
Schweizerbageriet på M. P. Bruunsgade 56 har lavet en ny trøffel.
Elsker du Schweizerbageriets trøfler? Så er der en lækker nyhed her! Du kan nemlig nu købe deres nye trøffel, som er overtrukket med chokolade og rullet i nødder.
”Vi synes, der skal ske noget nyt. Vores kunder har taget rigtig godt imod den, og de synes, den er super lækker,” fortæller Hanne Jessen, som er daglig leder hos Schweizerbageriet.
Schweizerbageriet står tidligt op, og du kan besøge bageren fra klokken 6.30 hver morgen. Du kan læse mere om Schweizerbageriet her.
På torsdag den 30. august klokken 14 slår Restaurant Le Trois dørene op på Frederiksgade 29.
Er du til hummer, and og god vin? Så skal du helt sikkert kigge forbi Restaurant Le Trois på Frederiksgade 29, som åbner på torsdag den 30. august klokken 14. Restauranten er et spisested og en vinbar, og du kan både spise frokost og aftensmad.
“Vi kan nu byde velkommen til vores nye lille restaurant og vinbar. De har været længe undervejs, men nu er vi klar til at vise det dejlige sted Les Trois frem,” skriver de tre ejere, Nicolai, Kim og Rolf i et Facebook-opslag.
Menuen vil spænde vidt, og du kan blandt andet få oksemørbrad, foie gras og trøffel, dagens fangst og koldrøget laks med stuvet spinat. Hos Le Trois går de op i vinen – på hjemmesiden tilbyder restauranten, at du kan ringe og bestille din vin på forhånd. Så hælder de vinen på karaffel 3 til 4 timer før du kommer, så den kan nå at ilte og opnå den optimale smag.
Du kan få frokost fra klokken 12 til 15, og aftensmad fra klokken 17.30 hos Restaurant Le Trois. Du kan læse mere her.
På lørdag den 1. september klokken 18 åbner Miró Vinbar på Marstrandsgade 2.
Har du savnet Restaurant Miró? Så bliver du glad nu. På lørdag den 1. september klokken 18 slår Miró Vinbar nemlig dørene op på Marstrandsgade 1. Det bliver ikke den samme Miró, som vi kender fra tidligere, men en anderledes Miró Vinbar, der stadig arbejder med gode råvarer.
”Vi laver en vinbar, hvor du kan få mad. Det bliver ikke, som det gamle Miró – det er vigtigt at understrege. Vi går ikke med uniformer, og vi er afslappede. På samme tid vil vi stadig være serviceminded og imødekommende,” fortæller Toni Leichtle, ejer af Miró Vinbar.
Menuen har ingen grænser
På vinbaren kan du nyde en god flaske vin, og er du sulten, kan du få både snacks og en større servering. Du kan få 5 serveringer for 295 kroner per person, og det er altid spændende at se, hvad du får på tallerkenen. Køkkenet bestemmer menuen, og sammensætningerne bliver enkle, men med gode råvarer.
Menuen skifter jævnligt, og den har faktisk ingen grænser. Hos Miró Vinbar bygger de stadig en klassisk menu op, og den kan indeholde fisk, skaldyr og kød, samt noget sødt til dessert. Tjenerne finder en vin til dig, som passer til menuen. En flaske kommer til at koste omkring 300 og 350 kroner.
NO16 på havnen i Aarhus fejrer 7-års fødselsdag med et 3-retters fødselsdagstilbud med drikkevarer ad libitum.
Er du til god mad under festugen? Så skal du kigge forbi NO16 på Europaplads 16 på havnen i Aarhus, som under Aarhus Festuge fejrer 7-års fødselsdag med et ekstraordinært fødselsdagstilbud.
Du kan som gæst se frem til en aften med velkomstbobler, en 3-retters menu samt fri vin, øl, kaffe og te. Hele herligheden får du for 400 kroner. Det skriver NO16 på deres Facebook-side.
Restauranten løfter også sløret for elementer i deres 3-retters fødseldagsmiddag. Forretten står på havkat, aromatisk boullion og tomat, hovedretten består af okse, frikassé og kirsebær, mens desserten lyder på blommer, lakrids og nougat.
Du skal dog ikke vente for længe med at bestille bord, da NO16 allerede melder om udsolgt lørdag den 1. september og fredag den 7. september. Du kan læse om fødselsdagstilbuddet på NO16s Facebook-side og bestille bord her.
ANNONCE Vi inviterer gæster på takeaway fra NORD og bilder dem ind, at alt er hjemmelavet.
Hvad gør man lige, når man har inviteret gæster til middag om lidt, men kun har et halvt blomkål og jordbærsyltetøj i køleskabet? Køber ind og laver mad, tænker du måske.
Men jeg har en 1 måned gammel dreng, der mener, han fortjener mere opmærksomhed end kødgryderne i køkkenet. Så jeg bestiller mad fra NORD urban gourmet food på Aarhus Street Food, finder mine pæneste skåle og tallerkener frem og håber, jeg kan overbevise gæsterne om, at jeg har svedt i køkkenet hele dagen. Gæstemiddag på den lette måde.
Aarhus Street Food uden stress
Jeg elsker Aarhus Street Food og den chillede containerstemning, al maden er krydret med. Men jeg er ikke glad for at stå i lange køer efter min mad og spise stående, fordi der ikke er flere siddepladser.
Derfor er det belejligt, at man kan bestille økologisk mad fra Nord Gourmet over Just Eat og få bragt til døren, når tiden i hverdagen med et næsten nyfødt barn er stram, som låget på et syltetøjsglas.
Jeg bestiller til klokken 18, og præcis klokken 18 ringer det på døren. To papirposer med nydeligt indpakket mad til 4, som jeg sirligt (men hurtigt) anretter på egne tallerkener og smider på altanbordet.
18.30 ringer gæsterne på dørtelefonen. De kommer normalt ikke til tiden – hvorfor så lige i dag!? Jeg mangler stadig at anrette hotdogs, som leveres med brød, pølse og topping for sig og lige skal lunes igennem i ovnen. Gæsterne undrer sig dog heldigvis ikke over, at jeg står og fisker tyttebær op fra små plastikbægre, da de kommer ind ad døren.
(artiklen fortsætter under billedet)
Hottere med mere i rigelige mængder.
Ta’ plads til Nordisk tapas
Hotterne kalder NORD for Tap*Dogs, og de kommer med mørkt og sødligt maltbrød, små krydrede pølser, en frisk urtecreme, mojo – en spicy/sweet spansk dip med peberfrugt og paprika – søde og dekorative syltede tyttebær og sprødt mandelknas som topping.
Den sidste finish i ovnen giver en hyggelig duft i køkkenet og gør det endnu lettere at få det til at se ud som om, man selv har kokkereret.
Derudover får vi 1 NORDisk Tapas med varmrøget laksesalat, pestokartofler, ølpølse, enebærrøget okseinderlår med syltede grøntsager, Vesterhavsost og Røget Ravost med saltede mandler, rabarber-crumble, rugbrødschips og aioli.
Vi får også en luksusanretning af en gourmetpose til 2 personer, som foruden retterne i NORDIsk Tapas også tæller kyllingesalat, chorizo med fennikel og rompølse, ramsløgkartofler med spidskål, spinat og syltede rødløg, mojo, pesto og chokoladebrownie.
Indholdet stemmer ikke helt overens med beskrivelsen online, men alt er friskt og lækkert og ser overdådigt ud, da det først bliver anrettet. Og NORD sætter en ære i at bruge lokale sæsonvarer, og så er det helt fint at freestyle lidt på retterne.
(artiklen fortsætter under billedet)
Kolde anretninger – ideelt til børneforældre, der går til og fra bordet
Perfekt gæstemad
Gæsterne er imponerede og køber fuldstændigt historien om, at jeg skam selv har lavet det hele. Så længe jeg ikke kommer til at afsløre mig selv. Som om lidt, når jeg præsenterer maden og blandt andet får kaldt laksesalaten for ”grøntsagsmums”, alt imens jeg tager flere billeder af maden end en instagrammer med en poke bowl. Mistænkeligt.
Jeg må gå til bekendelse og fortælle, at det hele er bestilt direkte hjem til min hoveddør. Svaret fra gæsterne er noget i retning af ”kan man virkelig få SÅ lækker mad fra Just Eat!?”
Og ja. Det kan man. For det ER virkeligt lækkert. Især okseinderlåret tager kegler. Det samme gør pølserne, ostene og hotterne. Og aiolien! Åh aiolien.. Fed, cremet og tilsat en modig mængde hvidløg, og sammen med de sprøde, salte rugbrødssticks muligvis en af grundpillerne i min kostpyramide fra nu af. Hvis ikke det var fordi, jeg burde smide et kilo. Eller to.
Og apropos nærende sager. Kagerne fuldender gæstemiddagen med let karamelliseret og tilpas svumpet rabarberkage og tung – men ikke overvægtig – brownie med ristet valnød. Vi skyller det hele ned med iskold lambrusco. Old school.
Gæste-hack: Godkendt
Hvis streetfood vitterligt betyder mad fra gaden, må det her være fra Strandvejen. Det er luksuriøs overdådighed! Man bliver mæt uden at spise meget, fordi de mange smagsindtryk og teksturer angriber dig som hvepse på en sommerdag.
Selvsamme hvepse på min altan godkendte for øvrigt også maden, hvis man skal tolke lidt på deres interesse. Og så er det mad, der passer enormt godt til nybagte forældre. Nemt, hurtigt og med primært kolde anretninger, der gør det let at tage en ammepause under maden.
Så skal du have gæster the easy (take a) way, kan du roligt vende kompasset mod NORD.
Lava på Åboulevarden 22 serverer stegt flæsk ad libitum på torsdag den 30. august til den uofficielle åbning af Aarhus Festuge.
Hvad er bedre end stegt flæsk? Det er stegt flæsk ad libitum! Restaurant, bar og café Lava på Åboulevarden 22 serverer i anledningen af den uofficielle åbning af Aarhus Festuge stegt flæsk ad libitum for 125 kroner.
”Vi gør det for at sætte godt gang i festugen med en festlig start,” fortæller Per Spring Poulsen, medejer af Lava.
Til dit stegte flæsk kan du få en kande øl for 109 kroner. Tilbuddet kører hele dagen, og Lava anbefaler, at du bestiller bord. Læs mere om begivenheden her.
Guide: Årets Food Festival er rundt om hjørnet, og fredag den 7. september bliver dørene slået op til nordens største madbegivenhed. Vi giver dig et overblik over nogle af de oplevelser, der er på årets Food Festival i Aarhus.
Det skøre Årets Food Festival byder på rigtig mange sjove og skøre oplevelser, du kan prøve, smage og lære mere om. Du har måske hørt, at insekter er det nye sort, men hvad handler det i virkeligheden om? Kom ind og hør med, når en insektentusiast fortæller om de små dyr, hvor du også selv kan smage på sagerne. Er du mere til de kendte og sikre snacks, så kig forbi Social Foodies workshop søndag den 9. september klokken 10.45. Her kan du prøve kræfter med et flødebollekursus. Du kan lave 9 økologiske flødeboller med marcipanbund, og skummet bliver dyppet i 70 procent mørk chokolade. Du kan vælge imellem tre forskellige smage: Den klassiske, hindbær eller lakrids. Prisen for flødebollekurset er 175 kroner.
Har du nogensinde prøvet at lugte eller ligefrem smage på surstrømning? Hvis du er nysgerrig, så kig forbi Clausens Fiskehandel, hvor du både kan lugte og smage surstrømning, når der åbnes en dåse. Sidst, men bestemt ikke mindst, så er der DM i Hotdog! Arrangementet løber af stablen søndag den 9. september, hvor slagtere, pølsemænd, kendte og ukendte kokke dyster og giver deres bud på en moderne udgave af den klassiske hotdog. Der kæmpes om tre titler – Årets Hodog, Hotdog Konge og Den Innovative Hotdog. Publikum kan du selvfølgelig følge den spændende kamp, heppe og købe de forskellige hotdogs. Overskuddet går til velgørenhedsorganisationen CARE Danmark og projektet ”Hjælp til selvhjælp”.
Det salte Er du også vild med det meste, som havets dyb byder på? Så er der mange spændende ting at opleve til Food Festival. Hvis du nogensinde har siddet med en østers, så har du helt sikkert også undret dig over, hvordan du dog åbner sådan en sag. Det kan du se i Limfjordsøens telt, hvor du også kan smage en østers med et lille glas bobler til. Holder du også krabbe-væddeløb hver sommer med de krabber, du selv har fanget med tøjklemme og snor? Hvis vi nu siger, at du kan spise fangsten i stedet for, hvad siger du så? Kom forbi De Rullende Strandkokke, som viser dig, hvordan du bruger strandkrabberne i maden.
Er du ikke så interesseret i at have fingrene i maden selv, så slå et smut omkring Projekt FiSK, hvor du kan smage på lækker laks fra grillen med pesto, syltede rødløg og cornflakes. Er du konkurrencemenneske, eller kan du lide at heppe? Så afholder Læsø Jomfruhummerfestival en hummerpilningskonkurrence alle dage fra klokken 11 til 13, som med garanti både bliver sjovt og lærerigt!
Det rå Der er mange sjove og sunde smagsoplevelser i naturen, og det har De Rullende Strandkokke tænkt sig at vise på Food Festivalen. Hvis du tager forbi De Rullende Strandkokke, kan du smage tang-chips og bage pandebrød med vilde urter og råvarer fra stranden. Går vi over i den vilde kød-verden, så får du noget af et syn, når du kommer til ”Blodig fredag” fra klokken 16 til 17 den 7. september. Naturvejleder Jacob Fredsted vil nemlig partere et råvildt og fortælle om udskæringer og anatomi. Er du til råt kød, så er der tatar-workshop den 8. september fra klokken 13.45 til 14.45, hvor Timm Vladimir fortæller og guider, så du selv kan lave en lækker tatar med salt, syre og knas. Når workshoppen er færdig, kan du nyde dine egne hjemmelavet tatar.
Det friskbagte Er surdej også et mysterium for dig? Så kom med når Jalm&B afholder bageworkshop den 8. september klokken 12.15 til 13.15. Bagerne vil lære dig, hvordan du bager med vildgær, og du får din egen surdej med hjem, så du selv kan bage dejligt brød i dit eget køkken. Når nu du er blevet ekspert til surdej, så kan du være med, når Il Fornaio alle tre dage på festivalen lærer dig mere om surdej, italiensk mel og fermentering. Dit slutresultat bliver din egen surdejs-foccacia. Er du mere til søde sager, så kan du lørdag og søndag klokken 14, 15 og 16 være med til at lave Meyers kanelsnure. Bageren vil lære dig tips og tricks, og du får fire kanelsnure med hjem til at bage.
Til sidst er der ikke andet at sige end: Rigtig god festival!
Under hele Aarhus Festuge fra den 31. august til den 9. september kan du hos Aarhus Central Food Market på Sankt Knuds Torv få festugevenlige-menuer.
Festugen byder på mange oplevelser, og madscenen er ikke en undtagelse. På Aarhus Central Food Market har de gjort noget særligt ud af festugen, og du kan komme ind og få forskellige festuge-menuer. Det skriver Aarhus Central Food Market i en pressemeddelelse.
Hos Kählers madbod kan du for eksempel smage Øl-hunden, som er en gourmet-hotdog og en Carlsberg Classic fra Foodie-bar. Herligheden koster 100 kroner. Er det øllene som trækker, så kan du hos Foodie-bar også få fire fadøl og kun betale for tre. Der er flere forskellige at vælge imellem, og du kan blandt andet smage en Grimbergen Double eller en Masters Brew IPA.
Trøffelskinke og gourmetburger Er du mere vild med delemad og tapas, så kan du også besøge l’Cobert de CANblau, der serverer en tapas-platte med rejer i aioli, trøffelskinke, patatas bravas og en gourmet-burger. Du får selvfølgelig et glas sangria med, som vil sende dig direkte til Spanien. Hele omgangen koster 190 kroner.
Endelig kan du kigge forbi Ramen Takumi, hvor du får en portion Black Garlic Ramen og en kinesisk øl til i alt 175 kroner. Hvis du er på farten, så står Ren og Stærk klar med en valgfri wrap og en Nybro saft fra Foodie-bar til kroner.
Aarhus Central Food Market har åbent mandag til søndag fra kl. 11.30. Du kan læse mere om de forskellige boder her.
DiningSix inviterer på FoodCrawl under Aarhus Festuge.
I samarbejde med Aarhus Festuge præsenterer DiningSix en gastronomisk byvandring, hvor du og dine kære kan nyde godt af tre forskellige restauranter på blot en aften. Arrangementet foregår fra søndag den 2. september til og med torsdag den 6. september.
Du kan vælge imellem fire forkskellige tilrettelagte ture – alt afhængig af hvilken dag, du vælger. Uanset dagen får du fornøjelsen af at besøge Slap Af i hyggelige Studsgade 8, men ellers varierer ruterne mellem KöD, Klokken og Basso. Du kan få hele madoplevelsen for 250 kroner!
Tour 4
På én af FoodCrawl-turerne starter du på Klokken i Mindegade 6 kl 17.00, hvor du får serveret tartelet med hønsekødsfyld. Hovedretten får du på Basso i Skolegade 21 kl 18.15, hvor du bliver præsenteret for lombatello med ringatoni pasta og glaseret rødbede med gedeost. Til slut står den på cremet flødeis med skovbær, hindbærguf, karamelliseret, hvid chokolade og sprød tuile på Slap Af i Studsgade 8 kl 20.00.
Drikkevare er ikke inklusiv de 250 kroner, men om torsdagen slutterne alle turene af på en af Aarhus’ bedste cocktailbare, LouLou, hvor du har mulighed for at få en gratis drink. Du kan læse om de forskellige ruter og menuer på de fire ugedage her.
Streetfood er en betegnelse, der i løbet af de seneste år er blevet brugt utallige gange i Danmark. Det er nemlig blevet utrolig populært at sælge alverdens former for mad på gaden. Dette gælder alt fra pandekager og sandwichs til mere eksotiske retter fra udlandet. Har du en virksomhed, der sælger streetfood? Så er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Læs med i dette indlæg, og bliv klogere på, hvad du skal vide, hvis du ønsker at sælge mad fra en madvogn eller cykel.
Registrer dig hos Fødevarestyrelsen
Sælger du mad fra en madbod, skal du sandsynligvis registrere dig hos Fødevarestyrelsen. Dette gælder, så snart du sælger mad hver weekend eller en fast dag om ugen hele året rundt. Gør du dette, er du nemlig over bagatelgrænsen, som betegner, hvorvidt du skal registreres eller ej. Sælger du ikke mad så ofte, behøver du nemlig ikke at registrere dig hos Fødevarestyrelsen, fordi du er under den såkaldte bagatelgrænse.
Skal du registrere dig til Fødevarestyrelsen, må du ind på deres hjemmeside for at finde en digital blanket, der kan underskrives med NemID. Vær opmærksom på, at du ikke må sælge mad fra din bod, indtil du er registreret hos Fødevarestyrelsen.
Hav styr på hygiejne og indretning
Når du sælger mad til andre mennesker, er det naturligvis dit fulde ansvar, at dine kunder ikke bliver syge af den mad, som du sælger. Derfor er der en række strenge regler om hygiejne og indretning, som du bør have styr på, inden du starter salget.
Først og fremmest er det vigtigt, at madvognen kan placeres et sted, hvor den kan rengøres og er sikret mod forurening og skadedyr, når ikke den bliver brugt. Tilbereder du fødevarer i din madvogn, er det væsentligt, at du har de rigtige faciliteter til det. I så fald er det også meget vigtigt, at du har adgang til at kunne vaske hænder. Sørg desuden for, at din opbevaring af fødevarer overholder det regelsæt, som Fødevarestyrelsen har fastlagt.
Hav styr på din egenkontrol
Har du en virksomhed, der sælger fødevarer, er det også nødvendigt, at du overholder reglerne om egenkontrol. Dette betyder, at du selv sikrer, at de produkter og varer, som du sælger, overholder alle regler på området. Her kan du med fordel gøre brug af elektrisk egenkontrol, som er en nem og overskuelig måde at holde øje med de fødevarer, du sælger. Der findes virksomheder, som kan hjælpe dig med at få udarbejdet en egenkontrol, som giver dig adgang til et smart og overskueligt, elektronisk system. Hos SMV kan du eksempelvis vælge mellem tre forskellige pakker, alt efter dit behov. Læs mere her om egenkontrol.
I dag er det ikke ualmindeligt, at du har din laptop med på café. Mange bruger caféer som en arbejdsplads, hvis de har brug for at komme væk fra kontoret. Er det også noget, du ofte drages af, så er det naturligvis i højeste grad en prioritet, at du vælger en café, hvor du reelt set kan finde plads til mad, kaffe og laptop.
Mange vælger Starbucks eller Baresso, men hvis du ønsker mere interessant mad, så er der heldigvis også et væld af øvrige muligheder i Aarhus. Som udgangspunkt, så tillades laptops på de fleste caféer, hvor de også glædeligt giver adgangskoden ud til deres Wi-Fi-netværk. Derfor har du rigtig mange muligheder.
Hvad er det vigtigste for dig?
Hvad end du skal finde plads på en café, hvor du kan arbejde eller du blot skal fordrive tiden med kasinospil hos SpilNu.dk, indtil du skal med toget, så kan du finde en passende løsning. Faktum er dog, at der ikke findes én rigtig løsning. Det handler derimod om at finde noget, der appellerer til lige netop dig.
Derfor er det også vigtigt, at du forsøger at male et billede af, hvad der er vigtigt for dig. Skal der være god kaffe? Vil du gerne have lækre sandwiches? Skal maden være fra et bestemt køkken? Eller er det blot vigtigt, at det er billigt? Det varierer meget fra person til person, hvorfor det er et individuelt valg.
Hvis du skal arbejde fra en café hele dagen, så skal det naturligvis være noget, der tiltaler dig. Hvis du blot placerer dig på en tilfældig café, kan du eksempelvis opleve, at det støjer, at kaffen ikke tiltaler dig eller en helt tredje negativ side. Sørg derfor for, at du undersøger dine mulighed og derefter vælger med omhu.
Mange arbejder fra caféer i Aarhus
Én af de klare fordele ved at arbejde fra en café i Aarhus er, at du langt fra er den eneste, der gør det. Det er ensbetydende med, at der også er respekt fra andre gæster på caféen om, at der gerne må være ro. Set med andre øjne, så giver det dig også helt unikke muligheder for at udvide dit netværk med nye personer.
Hvis der blot er tale om et par timer, der skal fordrives, så har det naturligvis ikke nær så meget relevans, som hvis formålet med cafébesøget er, at du skal have et sted at sidde til en arbejdsdag.
Hvis du ejer en café eller en restaurant, så kan det være en fordel at få friskpresset juice på menukortet. Danskerne drikker friskpresset juice mere end nogensinde, da det både er sundere, men ofte smager det også bedre uden en masse tilsat sukker. Så hvis du gerne vil tiltrække flere kunder om sommeren, så kan mere friskpresset juice på menukortet være din løsning. Der findes flere forskellige typer af saftpressere, så uanset om det er, fordi du vil prøve at lave mere juice, eller om det er for at få flere kunder eller noget helt tredje – så kan du læse mere herunder og få nogle gode råd til valg af en ny juicer.
Gode råd til valg af juicer
Når man skal vælge en juicer, så er det vigtigt, at man finder ud af, hvor kraftigt motoren er, da en kraftig motor kan juice flere ting. Så sørg altid for at juiceren har en kraftig motor, hvilket gør, at den også holder i længere tid og ikke bliver ødelagt af hårde grøntsager eller lignende.
Derudover findes der 2 forskellige typer af juicere – en centrifugaljuicer og en slowjuicer. Hvis du godt vil have en juicer, der er nem at betjene, der egner sig til grøntsager og frugter, og som samtidig laver en juice med fin konsistens uden frugtkød, så skal du vælge en centrifugaljuicer. Denne type juicer egner sig bedst til dig, der gerne vil lave store mængder juice hurtigt, men juicen får derfor også en oxiderende smag.
Hvis du derimod gerne vil have alle vitaminer og mineraler ud af frugten og grøntsagerne, og du ikke har noget imod grøntags- eller frugtkød eller lidt længere ventetid, så skal du vælge en slowjuicer. Denne type juicer kan der eksempelvis også hældes mandler i, hvis de skæres ud i mindre stykker.
Læs mere information om saftpressere online
Så uanset om du vælger en centrifugaljuicer eller en slowjuicer, så handler det om at finde en saftpresser, der passer til dig. Lyder det interessant? Så kan du læse mere her og få flere detaljer om saftpressere online.
Så er der nu tasting menu på Gorm’s i Jægergårdsgade 6.
Gourmetpizzakæden Gorm’s lancerer en ny tasting menu, som du kan få fornøjelsen af at smage. Fra mandag den 10. september til og med torsdag den 27. september kan du prøve deres nye 8-retters menu for kun 225 kroner.
“Vi ønsker, at folk skal have muligheden for at smage noget andet end vores pizzaer, da vi mener, at vi kan så meget andet. Derudover lancerer vi selvfølgelig tasting menuen for at give folk en god oplevelse,” siger marketingskoordinator, Mathias Pedersen.
Trøffeltapenade og lammesalami Menuen bliver fordelt over 5 serveringer, som blandt andet består af en delikat pizza med Toma Piemontese ost, søde kartofler, chili-fraiche, salvie, trøffeltapenade og lammesalami. Ydermere får du serveret en antipasti bestående af carpaccio med fennikelsalat, dryp af fennikelpuré, frisé og fennikel vendt med citronvinaigrette, hvor hele herligheden bliver pyntet med olivenchips. Til dessert får du mælkegelato med olivenknas og et shot espresso.
Tasting menuen kan bestilles alle dage fra kl. 16.00 i Gorm’s i Jægergårdsgade 6, 8000 Aarhus. Udforsk hele menukortet her.
I Danmark drikker man kaffe til næsten alt. Hvis man er ude på en café eller en restaurant, så drikker man kaffe, hvis man er derhjemme, så drikker man kaffe. Hvis man er til bryllupper, fester eller andre events, så står der altid kaffe fremme. Danskerne drikker kaffe, som de fleste andre lande drikker vand, faktisk så er Danmark det land, der drikker tredjemest kaffe på verdensplan. Så hvis du ejer en restaurant, og du endnu ikke er begyndt at servere kaffe, eller du er træt af at skulle stå og lave kaffen selv – så kan løsningen være en kaffemaskine. Så uanset om du gerne vil have en ny kaffemaskine, fordi den gamle er gået i stykker, eller du har andre grunde, så skal du læse med herunder.
Normal kaffemaskine eller kapsel kaffemaskine?
Kaffemaskiner bliver mere og mere moderne, førhen der tog det ofte længere tid at brygge sin kaffe, men i dag kan det gøres nemt og hurtigt. Hvis du ejer en restaurant, så er det er fordel at anskaffe sig en kaffemaskine, da der ofte er travlt i en restaurant, og derfor skal kaffen kunne være færdig hurtigt, så gæsterne ikke skal sidde og vente en evighed på at få deres kopper kaffe.
Der findes 2 typer kaffemaskiner – en normal kaffemaskine og en kapsel kaffemaskine. Hvis man gerne vil have stor indflydelse på smagen og på, hvor stærk kaffen skal være, så skal man vælge en normal kaffemaskine. Hvis man derimod har travlt, eller man gerne vil have, at kaffen skal have den samme smag hver gang og ikke vil risikere kaffegrums over det hele, så skal man vælge en kapsel kaffemaskine.
Få yderligere information om kaffemaskiner på nettet
Så hvis du ejer en restaurant og gerne vil kunne tilbyde kaffe på menukortet, så er det en fordel at anskaffe sig en kaffemaskine. Så sørg for at finde ud af, hvad du skal bruge kaffemaskinen til? Skal det være en kapsel kaffemaskine eller en normal kaffemaskine? Og derefter kan du vælge den rette kaffemaskine, der passer til dig.
Caféer er populære i Danmark, fordi uanset om man skal ud at spise eller blot vil drikke en kop espresso, så kan man netop det på en café. De fleste danskere har en hektisk og travl hverdag, hvilket betyder, at mange af dem også nyder en kop espresso, da det kan give ekstra energi i hverdagen. Så hvis du ejer en café, restaurant eller lignende, så kan det være en fordel at anskaffe sig en espressomaskine. Uanset om den gamle er gået i stykker, eller om det er den første, du gerne vil købe, så findes der mange forskellige modeller at vælge mellem. Hvis du synes, at det lyder spændende med en ny espressomaskine, så du kan give dine kunder den bedste oplevelse, så skal du læse mere herunder.
Forskellige modeller at vælge mellem
Når det kommer til espressomaskiner, så findes der flere forskellige modeller, som man kan vælge mellem. Det kan dog hurtigt blive udfordrende at finde den rette espressomaskine, da de kommer med forskellige specifikationer og i forskellige størrelser.
Der findes 3 forskellige typer af espresso maskiner. Der findes en manuel espressomaskine, en automatisk espressomaskine og en semi-automatisk espressomaskine. Hvis du er typen, der godt kan lide at lave det meste af arbejdet selv og samtidig har styr på blandingsforhold og temperatur, så skal du vælge en manuel espressomaskine. Hvis du derimod gerne vil kunne lave en hurtig kop espresso, hvilket kunne være en fordel, hvis man er caféejer, så skal man anskaffe sig en automatisk espressomaskine. Derudover kan man vælge en blanding af de 2 espressomaskiner – altså en semi-automatisk espressomaskine. Hvis man vælger denne type, så kan man stadig være med til at ændre på smagen og kværne espresso-bønnerne, men samtidig gør espressomaskinen det meste af arbejdet for dig.
Læs mere information om espressomaskiner online
Så hvis du gerne vil servere espressoer for dine gæster på din restaurant, café eller noget helt tredje, så kan det være en god idé at anskaffe sig en espressomaskine. Hvis du er interesseret i at læse mere – så klik her.
I dag vælger mange danskere at grille om sommeren på grund af det gode vejr og den hyggelige stemning, som man har sammen med familie, venner eller kollegaer. Der findes også flere forskellige typer af grills – der er den kendte kulgrill, men de sidste par år er gasgrillen kommet mere på banen, og det er der flere grunde til. Synes du, at det lyder spændende med en gasgrill, så kan du læse mere herunder.
Forskellen på en gasgrill og en kulgrill
Hvis man gerne vil kunne grille forholdsvis hurtigt efter, man har tændt grillen, så kan det være en fordel at vælge en gasgrill, da den er varm på cirka 10 minutter, hvor en kulgrill kan tage op til en halv time at blive varm. Så hvis man gerne vil hygge omkring sin grill og bruge tid på at tænde op i den sammen med familien, så kan man også vælge en kulgrill.
Fordelen ved en gasgrill, det er, at man kan bruge den på samme måde som et komfur. Man kan justere op og ned på varmen og derved have en kontant temperatur jævnt fordelt. På en kulgrill kan man også styre temperaturen, det kræver blot en masse øvelse med udskiftning af varme kul osv., hvilket man ikke bør gøre, da det hurtigt kan ende galt.
Både en gas- og en kulgrill kan købes til billige priser, men det betyder ikke, at man får god kvalitet. Man siger, at en god gasgrill koster omkring 2.000-4.000 kroner, og en god kulgrill koster omkring 1.500-2.000 kroner. Så hvis man griller meget, og man har travlt til hverdag, så skal man vælge en gasgrill, men hvis man ikke griller ofte, så skal man vælge en kulgrill, da den er billigere til at starte med.
Stort udvalg af gasgrills på nettet
Der er et stort udvalg af gasgrills på nettet. Derudover er sikkerheden i dag meget høj på de forskellige gasgrills, så man skal ikke bekymre sig om regulatoren eller gasflasken er tæt. Så hvis du gerne vil udskifte din kulgrill eller lignende – så vælg en gasgrill.
Plan B på Fredens Torv 2 serverer tapas og et glas vin for 150 kroner fra mandag den 3. september til torsdag den 6. september i anledning af Festugen.
Aarhus forvandler sig snart til en summende by, når Festugen skydes i gang på torsdag den 31. august. I Aarhus er vi så heldige, at flere restauranter har et godt Festuge-tilbud. Plan B på Fredens Torv 2 er ingen undtagelse. De serverer nemlig en Festuge-tapas og et glas vin for 150 kroner. Vinen kan variere fra dag til dag, og du kan selv vælge, om du vil have rødvin eller hvidvin.
”Festugen er her endelig, og der kommer til at være gang i den. Men vi synes ikke, at alt behøver at være stor fest og ballade. Hos os skal det være muligt bare at komme helt afslappet og nyde et godt glas vin og tapas,” fortæller Filip Kokocovic, som er bestyrer hos Plan B.
Ramsløg og trøfler Tapasplatten til Festugen byder på en grillemarineret skinke og en okse med fennikel og krydderurter, to oste, hvoraf den ene er en blanding af ged-, får- og komælk, og den anden er lavet på dansk komælk og ramsløg. Derudover er der en paté med trøfler, en hjemmelavet laksesalat på en rugbrødschips og en lille, grøn salat. Du får også en klassisk pintxos med artiskok, serranoskinke og sort oliven. Desuden vil der selvfølgelig være groft landbrød og aioli på platten.
Tilbuddet gælder fra mandag den 3. september til og med torsdag den 6. september under Festugen, og Plan B anbefaler, at du bestiller bord i forvejen. Du kan læse mere her.
Fredag den 7. september slår madboden Khop Khun dørene på Aarhus Central Food Market.
Er du også helt vild med thai-mad? Så er der gode nyheder! Fredag den 7. september åbner den thailandske madbod Khop Khun nemlig på Aarhus Central Food Market, og i åbningsweekenden den 7.-9. september får du 25 procent rabat på alle retter.
Khop Khun kombinerer danske råvarer fra ejerens hjemstavn og opskrifter fra det autentiske, thailandske gadekøkken.
”Jeg bruger råvarer af allerhøjeste kvalitet, og mange af råvarerne kommer fra den økologiske Birkemosegård, hvor jeg er vokset op,” fortæller madbodens ejer, Anton Andersen i en pressemeddelelse.
Tak til de gode råvarer
”Khop Khun” betyder ”tak” på thailandsk, og filosofien bag madboden er netop at sige tak til råvarerne ved at behandle dem med respekt og få det bedste ud af dem.
”I boden vil jeg blandt andet forkæle aarhusianerne med min version af den klassiske Som Tam, som er en salat med saltede peanuts, spicy chili og smagfuld thai fish sauce”, fortæller ejeren.
Thailandsk mad fra barnsben Ejeren Antons opvækst med en thailandsk mor og en dansk far har præget Antons sans for madlavning, og han har både spist og lavet thailandsk mad, siden han var barn. Han har derfor også fået hjælp af sin mor til at udvikle opskrifterne til Khop Khun.
”Jeg har både lavet og spist thailandsk mad, så længe jeg kan huske, så det føles helt naturligt for mig at åbne min egen madbod”, siger ejeren.
Du kan læse mere om Khop Khun her eller på deres Facebook-side, hvor du også kan finde begivenheden for åbningsweekenden på Aarhus Central Food Market.